Spring til indhold

PRESSEMEDDELELSE

Foreningsmarked 2018

Foreningsmarked

Lørdag d. 29 september fra kl. 10-16 kan Svendborgs borgere for 18. gang møde et bredt udpluk af de mere end 150 lokale frivillige sociale foreninger og netværk på torvet.

Kom forbi og hils på 34 af de lokale frivillig sociale foreninger.

Foreningsmarkedet fejrer frivilligheden, og giver på dagen de lokale foreninger mulighed for at præsentere deres tilbud og aktiviteter for Svendborgs borgere. I år er der rekordstor tilmelding med 34 foreninger.

Kom forbi og hils på foreninger som Det Humanistiske Fællesskab som driver ”Omhuklipning”, de gratis tilbud Gældsrådgivningen og Retshjælpen, en række patientforeninger som Diabetesforeningen, Hjerneskadeforeningen og Gigtforeningen, Barnets Blå Hus og flere af Frivilligcenter Sydfyn, Kontakt mellem Menneskers tilbud; Gå dig Glad, Café hos Narges, Mine værdifulde Ressourcer, Genbrugskontakten og husets Vejviserteam.

Kom og smag en forening – eller vind en bog.

Foreningerne medbringer alle en række tilbud der er værd at komme forbi og se, prøve og smage. Blandt andet vil Hjerteforeningen demonstrere genoplivning, SIND Ungdom har taget en kompliment-kasse med og Gå dig Glad tilbyder små gåture som; havnetur, hundetur, kunsttur og brugere fra IMPULS går på scenen og spiller blød rock. Derudover vil der være konkurrencer, smagsprøver, salg af håndværk og meget andet.

Markedet er i år særligt flot og stort. Udover foreningsmarkedet er der som vanligt Torvedag – og som noget særligt har vi i samarbejde med Cittaslow, som i år fejrer 10 års jubilæum, lagt et imponerende program for dagen.

Dagens sammenflettede program af Frivilligcenter Sydfyn, Kontakt mellem Mennesker og Cittaslow byder på:

9.30 Klokkespil v. Poul Balsslev
10.00 Markederne åbnes, ved borgmester Bo Hansen

Musikprogram:
10.15 – 10.45 Q-Notes
10.45 – 12.00 IMPULSband
12.00 – 12.30 Musikkorps
12.30 – 13.00 Modeshow

Løbende på torvet – streetfood

Disse foreninger deltager på Foreningsmarkedet:

Alkorådet
MedborgerCaféen
Bedre Psykiatri
SIND
Hjerte-foreningen
Gigt-foreningen
Gigt-foreningen
Barnets Blå Hus
Frivilligrådet
Kontakt mellem Mennesker, Frivilligcenter Sydfyn
Børnehjælpsdagen
FDDB – Foreningen danske døvblinde
Mine værdifulde ressourcer
DH – Danske Handicap-foreninger
Omhuklipning – Det humanistiske fællesskab
Hjerneskadeforeningen
Støtteforeningen Demensbyen
Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe
Offerrådgivningen
Efterladte efter selvmord
Genbrugskontakten, Kontakt mellem Menneskers genbrugsbutik
Gældsrådgivningen
Brobygger på det frivillige sociale område
Diabetesforeningen
Retshjælpen
Ældresagen Egebjerg afd.
Frivilligcenter Sydfyns Vejviserteam
Gå dig Glad
SIND Ungdom
Kirkens Korshær
TUBA Svendborg
Kurdisk Forening
BROEN Svendborg
Lyssyn
Frivilligcenter Sydfyn, Kontakt mellem Mennesker

Se mere om Cittaslows marked her: https://cittaslow.svendborg.dk/Torvet

For yderligere information, kontakt kommunikationsmedarbejder Gry Marcussen tlf. 62 20 11 30 mandag-torsdag kl. 10-16.

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Ved fortsat brug af websiden godkender du brugen af cookies  Læs mere