Frivilligcenter Svendborg tilbyder en række gratis kurser til frivillige sociale foreninger hen over efteråret.
- 22. august 2019
Kurserne henvender sig frivillige sociale foreninger der har aktiviteter lokalt i Svendborg. Andet kursus i kursusrækken handler om at styrke bestyrelsesarbejdet i foreningen. Da der er begrænset med pladser, anbefaler Frivilligcenteret, at man ikke venter for længe med at tilmelde sig.
Kom med på kurset ”Tag temperaturen på foreningens bestyrelse og fyr op under bestyrelsesarbejdet”.
Er foreningens bestyrelse gået en anelse kold? Er bestyrelsesarbejdet blevet alt for rutinepræget? Får I ikke løst de vigtige opgaver? Lægger I for meget energi i de forkerte? Har I brug for et grundigt spark og inspiration til at udvikle bestyrelsesarbejdet og jeres interne samarbejde?
Dette kursus for bestyrelsesmedlemmer i mindre og mellemstore foreninger sætter fokus på bestyrelsens kompetencer, opgaver og interne samarbejde. Kurset giver også redskaber til at afklare og fordele bestyrelsesmedlemmernes roller, opgaver og ansvar.
Underviser er Torsten Højmark Blunck Hansen konsulent og rådgiver på Center for Frivilligt Socialt Arbejde.
Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte Frivilligcenteret på 62 20 11 30 mandag til torsdag mellem kl. 10-16.
Dato og tid: Tirsdag d. 17. september 2019 kl. 9-12.
Tilmelding: Tilmeldingsfrist tirsdag d. 10. september kl. 9. Der er begrænset antal pladser på kurserne, og tilmeldingen er efter ”først til mølle” princippet. Tilmelding skal ske til mail info@fcss.dk. med informationerne: Dit fulde navn, e-mail, telefonnummer og den forening man er tilknyttet.
Forplejning: Frivilligcenteret byder på kaffe, deltagerne bedes selv medbringe madpakke.
Sted: Frivillighuset, Frederiksgade 8, 5700 Svendborg
Arrangør: Frivilligcenter Svendborg, tlf. 62 20 11 30