JOBOPSLAG
Vi søger et bestyrelsesmedlem med flair for strategi og økonomi
- 7. marts 2024
Vil du være med til at udvikle og fremtidssikre foreningen Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg?
Har du tid til de næste to år, på frivillig basis, at lægge kræfter i en mindre frivillig social forening med stort vækstpotentiale og spændende planer for fremtiden?
Har du lyst til at bruge dit samfundsengagement og viden om økonomi og strategi til at skabe givtige fællesskaber og netværk for mennesker i socialt udsatte positioner? Så er det dig, vi søger.
Den nuværende bestyrelse tæller 8 medlemmer og en suppleant, og på generalforsamlingen den 17. april 2024 ønsker vi at supplere bestyrelsen med et nyt medlem.
Om Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg
Vi er en frivillig social forening i Svendborg, som har til huse i Frivillighuset Kvægtorvet, Frederiksgade 8. Vi støtter, fremmer og synliggør det frivillige sociale arbejde i Svendborg. Foreningens aktiviteter er opdelt i to afdelinger. Frivilligcentret, der understøtter arbejdet i Svendborgs 100 frivillige sociale foreninger, netværk og grupper, og driver Frivillighuset Kvægtorvet. Selvhjælp, der driver en række selvhjælpsgrupper, Genbrugskontakten i Vestergade og Café hos Narges. Foreningen har 8 ansatte.
Bestyrelsesposten er for dig, der motiveres af frivilligt socialt arbejde, og som kan og har lyst til:
- at forretningsudvikle hen imod et økonomisk bæredygtigt, non-profit forretningskoncept
- at udstikke den strategiske retning for foreningen i samarbejde med bestyrelsens øvrige medlemmer
- at gøre samarbejdet mellem de frivillige sociale foreninger i Svendborg endnu stærkere.
- at styrke samarbejdet mellem de frivillige sociale foreninger og Svendborg Kommune til gavn for sårbare, udsatte, ensomme og frivillige.
- at styrke netværksdannelse og selvhjælp for svendborgensere.
- at indgå professionelle venskaber og samarbejde med andre (non-profit) interessenter og aktører.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et fast team bestående af den øvrige bestyrelse samt daglig leder for Selvhjælp og daglig leder for Frivilligcentret.
Opgavens omfang
- Skabe rammerne på ferieopholdet sammen med dit team
- Skabe og støtte op om den gode kultur og atmosfære på ferieopholdet
- Deltage på lederuddannelsen i april og forberedelsesdagen sammen med dit frivilligteam til maj, hvoraf begge forventes afholdt i Odense
- Dialog med familierne, der deltager på opholdet
- Koordinere og løse opgaver ifm. planlægning af opholdets aktiviteter
- Uddelegere ad-hoc opgaver og afholde nødvendige møder med dit frivilligteam
Foreningen er lukket uge 7, påske, juli måned, efterårsferie og jul.
Interesseret - Kontakt formanden
Er du interesseret, så kontakt formand John Olsen på mobil: 27742779 eller mail john.mette@hotmail.dk gerne inden påske 2024 for at høre mere om foreningen og bestyrelsens arbejde. Er der et match mellem dig, og de ønsker bestyrelsen har for et nyt bestyrelsesmedlem, vil bestyrelsen indstille dig som bestyrelsesmedlem til valg på generalforsamlingen.