Er du vores nye frivillige?
- 28. maj 2024
Har du lyst til arbejde som frivillig på Svendborg Bibliotek og bidrage til at skabe kulturoplevelser for andre borgere? Så læs med herunder:
BLIV IT-FRIVILLIG
Er du habil bruger af IT, og har du mod på at lære fra dig og hjælpe bibliotekets andre brugere? Så er det måske lige dig vi mangler.
Som IT-frivillig hjælper du med at løse enklere IT-problemer. Det kan f.eks. være brugen af offentlige hjemmesider, vejledning i brug af tablets, mobiltelefoner el.lign.
Er du interesseret i arbejdet som IT-frivillig, så kontakt:
Silas Andersen på silas.andersen@svendborg.dk
BLIV FRIVILLIG SPROGTRÆNER
Behovet for at lære dansk er stort, og der er brug for dig!
Som frivillig sprogtræner er du med til at styrke de sproglige og faglige kompetencer hos voksne med en anden sproglig baggrund og på den måde hjælpe dem ind i det danske samfund.
Det drejer sig om at hjælpe med lektier eller samtale på dansk, og vi forventer, at du er åben, tålmodig og kan lide at lære fra dig.
Vi tager udgangspunkt i dine ønsker og kompetencer, når vi matcher dig med en bruger. Herefter mødes I en gang om ugen ca. 2 timer i 6 uger.
Vi klæder dig på til opgaven med en introduktion til materialer og metoder og du bliver en del af et team af engagerede, frivillige sprogtrænere.
Er du interesseret i arbejdet som frivillig sprogtræner, så kontakt:
Maja Lisa Abildtrup på maja.lisa.abildtrup@svendborg.dk