- 4. december 2024
Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg starter sorggruppe-forløb igen i januar. Hvis du er ramt af sorg - eller kender nogen, som er, så er opslaget her måske noget for dig.
For de fleste er sorg en svær proces. Især i juletiden kan det være særligt hårdt at længes efter en, som vi har mistet.
Mange har gavn af at dele sorgen med nogen, som forstår dem. Forstår dem, fordi de er i samme situation. Det kan nemlig være helende at vende tanker og følelser i en gruppe, hvor andre også har mistet. Det hjælper nemlig at mærke, at man ikke er den eneste i sorg.
Vores sorggrupper er gratis og køres efter Det Nationale Sorgcenters retningslinjer. Hvis du er interesseret i at være med i en sorggruppe, så er du velkommen til at tage kontakt til Anja på 42 40 52 95 eller på mail: anja@fcss.dk