Spring til indhold

Overskud i Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg

Overskud i Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg

Med et overskud på omkring en kvart million kr., så er regnskabet for Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg klar til at blive godkendt af generalforsamlingen.

Årets resultat er et overskud på 246.622 kr. Det skyldes primært højere tilskud fra stat og kommune end forventet, og, at vi har fundet flere indtægter, end vi havde budgetteret med gennem fondsansøgninger.

Hvor kommer pengene fra?

Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborgs tre største indtægtskilder er stat, kommune og Genbrugskontakten. Derudover får vi også midler gennem fondsansøgninger og kontingenter.

Hvor kommer pengene fra?
Hvad går pengene til?

Hvad går pengene til?

Mere end halvdelen af indtægterne i Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg går til løn- og personaleomkostninger. Herudover går en stor del af omkostningerne til at drive Frivillighuset. I år har udgifter til el og varme været ekstra høje. Glædeligt er det også at se, at vi i forhold til budgettet har brugt mere end 100.000 kr ekstra på aktiviteter.

Egenkapitalen er vokset

Alt i alt betyder årets resultat, at vores egenkapital er steget fra 942.977 kr. til 1.153.599 kr.

Det er både godt og skidt. Det er godt, fordi vi i de usikre tider, vi har, er glade for at have lidt stående på bankbogen. Det er skidt fordi vores formål er at gøre godt. Ikke at skrabe penge sammen.

Overskud i Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg

Vil du høre mere om Frivilligcenter og Selvhjælp Svendborg, så kom til generalforsamling.

Kom med til generalforsamlingen mandag den 17. april 2023 kl. 19.00 i Multihuset, Gl. Skårupvej 3, 5700 Svendborg. Læs mere og se dagsordenen HER

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Ved fortsat brug af websiden godkender du brugen af cookies  Læs mere