Spring til indhold

Flere og flere seniorer forældre mister kontakt til deres voksne børn. For mange er det skamfuldt og tabubelagt, når voksne børn slår hånden af dem. Ny forskning peger på, at der ofte er tale om fælles overordnede temaer, som ligger bag de fleste brud. Det kan f.eks. være noget med penge, økonomi og arv, et dødsfald eller en svær skilsmisse, en ny svigerfamilies aftryk - eller generel skuffelse over relationen og umødte forventninger.

Hos Selvhjælp Svendborg kender vi også til problemet. Vi har den seneste tid modtaget henvendelser fra forældre, som har mistet kontakt til deres voksne børn imod deres vilje. Derfor starter vi nu et netværk for forældre, der har oplevet/oplever et brud mellem dem og deres voksne barn/børn. Netværket vil først og fremmest være et sted, hvor forældre kan få plads til at dele erfaringer, så tabuet brydes og bliver lettere at tale om – men vi hører også gerne fra dig, hvis du er et voksent barn, som har mistet kontakt til dine forældre. Der kan være en stor støtte i at dele sine udfordringer med andre i samme situation – og samtidig hjælpsomt at høre om andres erfaringer.

Du er meget velkommen til at kontakte Anja på 42 40 52 95, hvis du er interesseret.

Når forældre mister kontakt til deres voksne børn

På vores website bruges cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Ved fortsat brug af websiden godkender du brugen af cookies  Læs mere